De nye retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Socialstyrelsen har d. 3. marts 2016 udgivet nye retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling.   

Du kan se retningslinjerne her.

Kommunerne har pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling til borgere med behandlingskrævende stofmisbrug efter Servicelovens § 101.  Kommunerne har ligeledes pligt til at sikre forsyningen af tilbud, enten ved at oprette egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommunale, regionale eller private tilbud.  

Læs mere om hvad loven siger her.

De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling er den del af udspillet "Bedre kvalitet i stofmisbrugsindsatsen" også kaldt stofmisbrugspakken, som den daværende regering lancerede i 2012.

I de nationale retningslinjer er der lagt på, at tilrettelæggelsen af behandlingen tilgodeser borgernes forskellige behov og altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og erfaringer.

Formål med de nye retningslinjer

Formålet med retningslinjerne er, at kommunen råder over en vifte af behandlingstilbud, der tilgodeser de forskellige borgergruppers behov for indsatser og ydelser relateret til stofmisbruget.  Tilbuddene skal være differentierede i forhold til borgernes livssituation og mål for behandling.

Behandlingsforpligtelse

Servicelovens § 101 fastsætter krav om, at kommunen iværksætter et socialt behandlngstilbud inden for 14 kalenderdage efter borgerens første henvendelse.  Den sociale stofmisbrugsbehandling skal ifølge serviceloven være indrettet sådan, at der kan gives tilbud til alle typer af mennesker med stofmisbrug.  Behandlingstilbuddene bør tage højde for, at mennesker med stofmisbrug har forskellige målsætninger og behov.  Behandlingstyperne inden for den sociale stofmisbrugsbehandling kan opdeles i fire former med stigende intensitet:

Ad hoc samtaler

Ad hoc samtaler referer til kontakt, hvor borgere har mulighed for at tale med en behandler.  Samtalerne indgår dog ikke som en del af et egentligt behandlingskoncept.  Ad hoc samtaler kan derfor være en ydelse til borgere, der ikke har behov for et struktureret samtaleforløb, men blot har brug for at kunne henvende sig en gang imellem, når der opstår behov for det. 

Ambulant behandling

Ambulant behandling kan karakteriseres som et lavintensitets-tilbud, hvor målet både kan være skadesreduktion og stoffrihed.  Ydelsen leveres 2-8 gange om måneden, og tilpasses den enkelte borgers situation og behov.  Derfor kan kontakten også variere både i intensitet og varighed, således at nogle borgerforløb er meget tætte, mens kontakten med behandlingsstedet i andre forløb foregår i varierede intervaller.  Ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens nærmiljø.  Centrale elementer i ambulant behandling er rådgivning, individuelle samtaleforløb og gruppebehandling.

Dagbehandling

I dagbehandling ydes en struktureret behandling.   Borgerne møder typisk mandag til fredag, 5-8 timer dagligt, og deltager ifølge et fast skema.  I dagbehandling støttes borgerens individuelle mål med en kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle samtaler og gruppesamtaler.  Forløbet kan omfatte undervisning, aktivering og sociale støttetilbud - ud over behandling for stofmisbrug.  Dagbehandling kan være det primære behandlingsforløb, men kan også anvendes til for- eller efterbehandling.

Døgnbehandling

Døgnbehandling er det mest omfattende behandlingstilbud, og retter sig generelt mod de mest belastede borgere med stofmisbrug. Tilbuddet gives i de tilfælde, hvor ambulant behandling eller dagbehandling ikke vurderes at være dækkende.  Formålet med døgnbehandling kan være stoffrihed eller stabilisering.  Stoffri døgnbehandling er oplagt, hvis man antager, at borgeren er nødt til at komme væk fra sit sædvanlige miljø og sine relationer for at kunne koncentrere sig om sin behandling og herigennem opnå stoffrihed.  Nogle døgnbehandlingstilbud stræber først og fremmest efter at stabilisere borgeren, og har derfor ikke stoffrihed som primært mål. 

Taget fra de nye retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. 

Se også www.socialstyrelsen.dk

Nyheder​

"Det modsatte af afhængighed er ikke ædruelighed, det er forbindelse."
25-06-2019
Sådan konstaterer britisk journalist og forfatter Johann Hari, som har skrevet flere bøger om misbrug og depression. I en af hans nyeste udsendelser fortæller han, at han mener at næsten alt hvad vi tror vi ved om misbrug er forkert. Blandt andet taler han om vigtigheden af at hjælpe misbrugere med at skabe relationer til andre mennesker som en måde at slippe deres misbrug på. Den tanke er helt i tråd med Opbygningsgårdens behandlingsmodel 'fællesskab som metode' som lægger vægt på at beboerne skal øve sig i at skabe relationer og fællesskab med andre mennesker mens de er i behandling.
Læs hele nyheden »
Procesorienteret behandling
18-06-2019
Motivationen for at blive og forblive stoffri er en individuel rejse, og der er ikke to behandlingsforløb på Gården der er ens. Læs mere om vores tilgang til procesorienteret behandling i vores seneste nyhedsbrev
Læs hele nyheden »
'Det terapeutiske samfund - fællesskab som metode' er en verdensomspændende behandlingsmodel
08-05-2019
Behandlingsmodellen som vi bruger her på Opbygningsgården til at behandle stofmisbrug på er verdenskendt og videnskabeligt veldokumenteret. Opbygningsgården er medlem af EFTC, som er det europæiske fællesskab for terapeutiske samfund. Læs mere om EFTC.
Læs hele nyheden »

Kontaktinformation

​​Opbygningsgården

CVR: 85446010 | Adresse: Årbækvej 10, 7752 Snedsted

Tlf.: 97 93 69 55  E-mail: info@opbygningsgaarden.dk