Stofmisbrug behandles med troen på din styrke

Hos Opbygningsgården tilbyder vi professionel misbrugsbehandling af personer med et stofmisbrug kombineret med sociale, psykologiske eller adfærdsmæssige problemer. Hos os er personer fra hele Danmark velkomne.

På vores behandlingssted anvendes behandlingsmodellen Det Terapeutiske Samfund, som har fokus på troen på menneskers evne til at udvikle sig og vokse, tage ansvar og træffe sine egne valg. 

Vi er en misbrugsbehandling, som ikke skelner mellem at være i behandling og have fri. Hos os er det hele nemlig en behandling, hvor personen med stofmisbrug og fællesskabet er i centrum.

Rusmiddelbehandling er individuelt tilrettelagt

Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke betragter et stofmisbrug som en sygdom. Derimod ser vi det som symptomer på andre problemer i livet. 

Derfor tager vi det enkelte menneske seriøst, og vi er anerkendende i vores måde at foretage rusmiddelbehandling på. En rusmiddelbehandling hos os er tilrettelagt som et personligt udviklingsforløb, hvor de forskellige problemer tydeliggøres.

Dermed opstår muligheden for at lære at leve stoffrit med problemerne eller helt at frigøre sig fra dem. Dette gælder, hvad enten de er psykiske, relationelle, sociale, fysiske og/eller økonomiske.

Som misbrugsbehandler tilbyder vi også behandling af par og forældre, såfremt børnene er anbragt trygt et andet sted.

Her indgår vi et samarbejde med forældrene, plejefamilie og kommunen, således at der skabes en helhedsplan. 

Vi har mulighed for, at børnene kan komme på besøg hos deres forældre her på stedet i weekenden og i ferier.​

Hør mere om hvordan vi hjælper personer med stofmisbrug

Hos Opbygningsgården tilbyder vi altså professionelle og individuelle behandlingsforløb til personer med stofmisbrug. Vi kan desuden tilbyde døgnbehandling og behandling af personer med dobbeltdiagnose.

Kunne du tænke dig at modtage flere informationer, er du velkommen til at kontakte os på telefon 97 93 69 55 eller på mail info@opbygningsgaarden.dk, så vender vi tilbage snarest muligt.

Nyheder​

"Jeg har lært meget om mig selv og om at håndtere mine følelser."
26-02-2019
Hvad siger beboerne om deres egen behandling? Det spørger vi dem om, når de afslutter deres ophold på Opbygningsgården. Her kan du læse nogle af deres svar.
Læs hele nyheden »
Ud i det blå
25-02-2019
Vores beboere elsker at komme på tur i smukke Thy. I sidste uge var de på mountain bike tur, efterfulgt af et koldt dukkert for dem der havde lyst til det. Det skaber god energi at gå en tur langs stranden eller i skoven.
Læs hele nyheden »
Nye medarbejdere
06-02-2019
"Forskellighed gør stærk" er noget vi tror på her på Opbygningsgården. Vi har i den seneste tid ansat flere nye medarbejdere med forskellige faglige kompetencer og erhvervserfaring, fx inden for det sundhedsfaglige område, for at styrke vores behandling. Læs mere om alle vores fastansatte og vikarer.
Læs hele nyheden »

Kontaktinformation

​​Opbygningsgården

CVR: 85446010 | Årbækvej 10, 7752 Snedsted

Tlf.: 97 93 69 55  Afdeling 4B på Kragskovhede Statsfængsel: 72 55 29 39

| E-mail: info@opbygningsgaarden.dk