Nyhedsbrev - maj 2020

Vi sender nyhedsbreve ud pr mail og pr post til vores samarbejdspartnere flere gange om året.​

Følgende nyhedsbrev er blevet sendt pr mail og pr post til alle vores samarbejdspartnere i maj 2020. 

Læs vores tidligere udsendte nyhedsbreve her:

Information fra Opbygningsgården

Denne lille folder bliver udsendt flere gange årligt fra Opbygningsgården (www.opbygningsgaarden.dk). Vi vil gerne bruge den til at fortælle nyt, samt fortælle om vores teoretiske fundament, og hvordan vi i praksis arbejder med misbrugsbehandling.

Opbygningsgården

Opbygningsgården i Thy tilbyder døgnbehandling for stofmisbrugere. Behandlingsmetoden er det Terapeutiske Samfund Phoenix House modellen, hvor begreber som ansvarlighed, meningsfulde relationer, gode valg og forandring er nøglebegreber. Vi har plads til 17 beboere, heraf 2 til borgere under 18 år. Opbygningsgården har eksisteret siden 1977 og er dermed landets ældste behandlingssted for stofmisbrugere. Vores målgruppe er kaotiske blandingsmisbrugere. Vi tilbyder afgiftning, primærbehandling samt udslusning. Fokus i behandlingen er struktur, fællesskab og hjælp til selvhjælp. Målet er, at beboerne skal blive stoffri, selvhjulpne, komme i arbejde eller gå i gang med en uddannelse.

Forår

Det er forår, det bliver varmere, vi slikker solskin udenfor, og på vores gårdsplads sprang bøgen ud, helt som normalt. Det hele ser ud lige som alle andre år, og alligevel er alt bare helt anderledes i år. Corona smittefaren har gjort, at vi må tænke og handle meget anderledes end før. Det har været en udfordring, hvor vi har været endnu mere afhængige af i medarbejderteamet at arbejde tæt sammen, uden at være fysisk tæt sammen. Det samme har gjort sig gældende for beboere i relationerne i peer gruppen og til behandlerne.

Corona

Relativt hurtigt fik vi implementeret Sundhedsstyrelsens retningslinjer om øget hygiejne og afstand. Beboere blev informeret løbende om nyt og har i hele processen været meget samarbejdende og haft forståelse for, hvor vigtigt det var at følge retningslinjerne. Nye beboere er kommet ind efter at være blevet testet for Corona. Det har for nogle beboere været en stor omvæltning. Det sværeste har været, ikke at kunne få besøg af familien - især beboere med børn, som har været vant til at ses med børnene i weekender. Men også her var der samarbejdsvilje, og der opstod nye måder at snakke sammen på de sociale medier.

Lige nu er der fra Social- og indenrigsministeriet åbnet op for, at beboerne igen må få besøg. Derfor har vi nu udarbejdet retningslinjer, med fokus på smitterisiko, for besøg af nærmeste pårørende.

Beboerne har også måtte give afkald på at træne i vores lokale træningscenter og dyrke sport i idrætshallen. Ture til Thisted på bibliotek, til frisør og på tøjindkøb har været aflyst. Besøg på café og restaurantbesøg har heller ikke været en mulighed. Det har været det samme for resten af Danmark, men for borgere i behandling er disse afbræk i hverdagen vigtige pusterum og inspiration til at komme videre i tilværelsen. I behandling slider man måske med at komme igennem en nedtrapning, eller man er i gang med et terapeutisk arbejdet for at finde årsager til misbrug samt nye måder at håndtere tilværelsen uden stoffer på, alt sammen hårde processer, hvor pusterum giver mod på at komme videre.

I denne tid har naturen dog været et pusterum for beboerne. Det at lære at sætte pris på en lang gåtur i skoven eller en tur til Vesterhavet, og måske en badetur i det iskolde hav, har været udfordrende og rigtig sjovt, og har på en helt ny måde givet beboerne pusterum i hverdagen. Shelterpladserne i Nationalpark Thy har også i højere grad end før været med til at give beboerne pusterum. At køre rundt på mountainbike eller sidde på hesteryg er ligeledes oplevelser, som beboerne kan tage med i bagagen videre i et stoffrit liv.

Behandlerne har lært at for-samtaler inden opstart af behandling godt kan lade sig gøre på digitale medier. I det hele taget er kreativitet og samarbejdsvilje kvaliteter som vi kan tage med os videre denne tid. Vi er på Opbygningsgården klar til at modtage flere beboere til udfordrende og spændende behandlingsforløb.

Læs tidligere nyhedsbreve her:

Nyheder​

"Nu kan jeg nyde naturen og slappe af, også selv om jeg er alene"
26-05-2020
Vi bruger naturen i Thy meget i vores behandling. Mange af vores beboere har aldrig været ude i naturen før de kom i behandling på Opbygningsgården. Det kan være en stor udfordring, fx at gå en tur i ukendt terræn, men mange af dem opdager, hvilken ro det kan give dem at være ude i naturen. Læs en beretning fra en tidligere beboer her.
Læs hele nyheden »
Behandling i coronatider
15-05-2020
Vi har lige sendt vores seneste nyhedsbrev ud til alle vores samarbejdspartnere, hvori vi bl.a. fortæller om, hvordan vores beboere har reageret på at være i døgnbehandling under coronakrisen, og hvordan Opbygningsgården tilrettelægger behandlingen for at imødekomme alle retningslinjerne som sundhedsmyndighederne løbende melder ud.
Læs hele nyheden »
"Mit livs rejse, det bedste der er sket for mig i mange år."
12-05-2020
Mange af vores tidligere beboere holder kontakten med Opbygningsgården efter de har afsluttet deres behandling for at fortælle os hvordan det går. Nogle ringer til os, sender sms'er eller mails, og andre skriver opdateringer på deres Facebook side om deres tid på Opbygningsgården, især i forbindelse med en mærkedag, fx 1 år eller 5 år efter deres ophold. Her kan du læse hvad tidligere beboere har skrevet for nyligt om tiden på Opbygningsgården og deres liv bagefter.
Læs hele nyheden »

Kontakt os ved spørgsmål

Send os din besked eller spørgsmål via vores formular. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontaktinformation

​​Opbygningsgården

CVR: 85446010 | Adresse: Årbækvej 10, 7752 Snedsted

Tlf.: 97 93 69 55  E-mail: info@opbygningsgaarden.dk