Vi arbejder ud fra behandlingsmodellen ’Det Terapeutiske Samfund’. Vi fungerer på mange måder som et kollektiv, hvor vi i fællesskab udlever vores tro på menneskers evne til at udvikle sig, tage ansvar og træffe egne valg.
- Vores erfaring er, at alle mennesker kan udvikle sig, men ikke alene
- Vores erfaring er, at alle kan opnå varig stoffrihed
- Vores erfaring er, at stofmisbrug er en reaktion på en social situation og ikke en sygdom
- Vi har igennem 40 år fulgt med den faglige udvikling inden for misbrugsbehandling
- Vi tilbyder et gennemprøvet koncept til misbrugsbehandling, hvor gennemførselsprocenten er høj
- Vi tilbyder rådgivning om, hvordan man som stofmisbruger søger om døgnbehandling.
- Vi er ved telefonen alle hverdage fra klokken 8.00 til 15.30 på telefonnummer 9793 6955 eller pr. mail: info@opbygningsgaarden.dk
Opbygningsgården er medlem af EFTC (The European Federation of Therapeutic Communities). EFTC blev stiftet i 1981 og har siden fungeret som et fagligt netværk for terapeutiske samfund i Europa. EFTC er vores faglige bagland og vores kvalitetssikring.
Formålet med EFTC er at evaluere og forbedre metoden Terapeutiske Samfund, og hvert andet år deltager vi i den internationale EFTC-konference, hvor vi udveksler erfaringer og bliver præsenteret for den nyeste forskning inden for misbrugsbehandling. Bliv klogere på EFTC her.
Du kan læse om Opbygningsgårdens historie, definitionen på et Terapeutisk Samfund og vores behandlingsresultater i denne artikel fra forskningsmagasinet STOF.
Følgende artikel beskriver Det Terapeutiske Samfund ('Therapeutic Community') og behandlingsmetoden 'fællesskab som metode'. Læs den her.
Læs her om behandlingen på Opbygningsgården.