Fællesskabet er hele tiden i spil i behandlingsforløbet. Alle deltager i den almindelige husholdning og vedligeholdelse med rengøring, indkøb, pasning af ekspeditionen, køkkenhaven, drivhuset osv. En besøgende sagde engang, at når man kommer ind på Opbygningsgården, er det slående hvor megen aktivitet der er overalt. Se siden 'Aktiviteter og dagligdagen' her: for at få et indblik i, hvad beboerne på Opbygningsgården laver i løbet af ugen.
Fællesskabet er udviklende for den personlige proces, men fællesskabet vægter også struktur i dagligdagen. På vejen fra misbrug til et godt stoffrit liv er det gavnligt at holde en velkendt daglig rytme, hvor der er plads til både pligter og ansvar, fornøjelse og hygge.