Dette nyhedsbrev blev sendt til alle vores samarbejde i maj 2016.

​Information fra Opbygningsgården

Denne lille folder bliver udsendt flere gange årligt fra Opbygningsgården http://opbygningsgaarden.dk/ . Vi vil gerne bruge den til at fortælle nyt, samt om vores teoretiske fundament, og hvordan vi i praksis arbejder med misbrugsbehandling.

Opbygningsgården

Opbygningsgården i Thy tilbyder døgnbehandling for stofmisbrugere. Behandlingsmetoden er det Terapeutiske Samfund Phoenix House modellen. Behandlingsmodellen er funderet i et humanistisk og eksistentielt livssyn, hvor begreber som ansvarlighed, meningsfulde relationer, gode valg og forandring er nøglebegreber. Vi har plads til 17 beboere - alle i enkeltværelser, hvoraf de fleste er med eget bad. Opbygningsgården har eksisteret siden 1977 og er dermed landets ældste behandlingssted for stofmisbrugere. Vores målgruppe er unge, kaotiske blandingsmisbrugere. Vi tilbyder afgiftning, primær behandling samt udslusning. Fokus i behandlingen er struktur, fællesskab og hjælp til selvhjælp. Målet er, at beboerne skal blive stoffri, selvhjulpne, komme i arbejde eller gå i gang med en uddannelse.

2 af de 17 pladser er til unge på 17 år. Vi modtager også par i behandling og har meget erfaring med de problematikker, der opstår ifm. parforhold, både de som kommer ind som etablerede par og de parforhold, der opstår i behandlingen.

Mere information om behandlingen kan findes på vores hjemmeside og i artiklen: ’Kan det betale sig? ’ i tidsskriftet ’Stof’ nr. 21, 2013, side 76, udgivet af Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet. Artiklen kan findes på følgende hjemmeside: http://www.stofbladet.dk/6storage/586/48/stof21.pdf

Personlige beretninger

Opbygningsgården har en lukket facebook gruppe hvor tidligere opbyggere jævnligt skriver. Karina har her reflekteret over behandlingen på Opbygningsgården.

"Den tid jeg tilbragte på gården har været med til at ændre mit liv til det bedre. På gården oplevede jeg at finde en større forståelse for min måde at lære på og problemløse på. Jeg har en psykisk lidelse som samfundet efter min vurdering generelt har manglede ressourcer til at afhjælpe, ud over medicin. I samfundet oplevede jeg en analytisk tilgang til mine problematikker og det var først da den billedlige/rumlige/praktiske tilgang blev koblet på, at jeg oplevede fremgang. På gården oplevede jeg at finde helhed. Jeg følte, at den måde jeg lærer og løser mine problemer på, blev accepteret og det gav mig både selvværd, selvtillid og håb. En vigtig ting for mig var at lære at tage ansvar for min angst, mig selv og for fællesskabet. På gården var det et afgørende punkt, at de ansatte lod os arbejde med tingene selv og lod det være op til os at finde svarene. I min første døgnbehandling var jeg mine livliner de ansatte, på gården var det mine medbeboere.

På gården behandler de ikke – de lærer mennesker at tage ansvar, så vi med de skridt, vi selv vælger at tage, får den behandling vi hver især behøver. Det at tage ansvar, er det vi lærer på gården. Jeg oplevede ingen tvang og det har gjort at jeg langsomt men sikkert har kunne arbejde mig ud af offeridentiteten og ind i en ny ansvarlig selvstændig identitet. Ensretning dur bare på ingen måde - og det kræver virkelig is i maven at hjælpe mennesker der har en så forvirrende adfærd som mange af os mennesker kan have når vi føler vi har mistet en del af os selv og gerne vil genopdage en nærende måde at være i verden på."

Akkreditering

Opbygningsgården varetager behandling af stofmisbrug på Statsfængslet på Kragskovhede. Vi har nu fået behandlingsmodellen Det Terapeutiske Samfund akkrediteret af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel. Herunder er et uddrag af akkrediteringens kapitel om etik.

Grundlæggende menneskesyn Det Terapeutiske Samfund (TS) er hjælp til selvhjælp. Det er i bund og grund kun personen selv, der kan skabe en forandring. Den enkelte opbygger, skal således opleve at være hovedagent i sin egen forandringsproces. Opbyggerne har meget forskellige misbrugsproblematikker og livserfaringer samt psykologiske og sociale kompetencer. Det er derfor vigtigt hele tiden at vurdere opbyggerne individuelt i forhold til den hjælp, der sættes i værk. Der er stor åbenhed og respekt for, hvad opbyggerne vil tage til sig (og især i hvilket tempo) - selvstændighed, åbenhed, ærlighed og tillid er altafgørende for deres forandringsproces. Ofte er det en udforskning i ´ukendt terræn´, en fænomenologisk sondering; det vil sige en undersøgelse der kræver opmærksomhed på behandlernes egen eventuelle forforståelse i forhold til samarbejdet med den enkelte opbygger.

Forholdet mellem behandlere og opbyggere

I alt hvad vi foretager os tager vi videst muligt hensyn til den enkelte opbyggers behov. Dog er der altid en afvejning i forhold til fællesskabets bedste. I nogle situationer kan det være behandlernes opgave at stå fast i forhold til konsensus og de beslutninger der er truffet over for vedkommende. Der er hele tiden et tæt samarbejde blandt behandlerne, hvor alle beslutninger, der kan give væsentlige følelsesmæssige reaktioner hos opbyggerne, tages i samråd. Opbyggerne kan bruge nogle af behandlingens redskaber overfor behandlerne. F.eks. kan behandlerne også udsættes for konfrontationer på noget, de gør eller siger, på lige fod med opbyggerne. Hvis opbyggerne er utilfredse, holder de sig, som regel, ikke tilbage med at udtrykke det over for behandlerne. Nogle gange må behandlerne forklare sig, måske påpege kritikkens grundløshed eller urimelighed, og andre gange må behandlerne, naturligvis, tage kritikken til sig og sørge for at lave en forandring, der kan imødekomme kritikken. Erfaringer med at opbyggerne konfronterer medarbejdere er vigtige.

Støtte og omsorg versus selvhjælp og empowerment

For at få opbyggerne til at handle konstruktivt på egne følelsesmæssige frustrationer, bliver behandlerne nødt til at stoppe sig selv i at gå ind og tage et følelsesmæssigt ansvar for en bestemt opbygger. Den pågældende skal ikke vente på, at andre tager ansvaret for ham, men han skal opnå en erfaring med selv at handle konstruktivt på sine frustrationer. Vores omsorg viser vi ved gennem behandlingens redskaber at sende ham et signal om, at vi ser, at han slider og har det svært, og hvilke redskaber, vi synes, han skal gribe til. På denne måde får vi skabt en kultur, hvor det er godt for alle at blive konfronteret på adfærd og holdninger, så længe det foregår på en ordentlig måde ved hjælp af TS redskaber, og så længe man får det bedre med sig selv og andre ved at få tanker og følelser frem i åbenhed.

Etiske overvejelser som integreret del af arbejdet

Når der tages vigtige behandlingsmæssige beslutninger er det på baggrund af grundige faglige overvejelser, hvor vi i personalet diskuterer og vender alle argumenter.

Det kan tage tid, og det er ikke altid ensbetydende med, at vi er 100 % overbeviste i vores beslutning, men vi forholder os i fællesskab til de argumenter, der bliver fremlagt, og som regel er en beslutning ikke så ultimativ og irreversibel, at vi ikke senere kan korrigere os selv.

Nyheder​

Nyhedsbrev - november 2018
08-11-2018
Vores seneste nyhedsbrev er lige blevet sendt til alle vores samarbejdspartnere. Læs fx hvad en indskrevet beboer mener, at han får ud af sin behandling på Opbygningsgården.
Læs hele nyheden »
Beretninger fra tidligere beboere
12-07-2018
Læs hvad folk som har været i behandling på Opbygningsgården og deres pårørende har skrevet om deres oplevelser før, under og efter behandlingen.
Læs hele nyheden »
Hvad oplever man på Gården?
25-04-2018
Bliv klogere på hvad vores beboere oplever af natur og udendørsaktiviteter, når de er i behandling på Opbygningsgården, i vores seneste nyhedsbrev.
Læs hele nyheden »

Kontaktinformation

​​Opbygningsgården

CVR: 85446010 | Årbækvej 10, 7752 Snedsted

Tlf.: 97 93 69 55  Afdeling 4B på Kragskovhede Statsfængsel: 72 55 29 39

| E-mail: info@opbygningsgaarden.dk