10 stadier på vej mod stoffrihed - Motivationsmodellen

På Opbygningsgården bruges en model der kaldes "10 stadier på vej mod stoffrihed". Modellen bruges som retningslinje for i hvor høj grad beboeren er motiveret for at leve et stoffrit liv. Denne model danner udgangspunkt for den individuelle behandlingsplan.

1. Benægtigelse

Aktivt misbrug og/eller associerede problemer, uden erkendelse af problemet eller aspekter af problemet. Individet benægter sit misbrug, reflekterer ikke og anerkender ikke sit misbrug i det hele taget. Kan fortælle om en vis grad af "forbrug", men ikke hvor alvorligt omfanget i virkeligheden er. Kan indrømme grader af misbrug, men accepterer ikke at det er noget problem. Kan acceptere at der er problemer omkring brug, men vil ikke forstå eller acceptere sammenhængen mellem brug/misbrug og andre problemer i tilværelsen, eller: kan acceptere brug/misbrug og tilhørende problemer, men ser ikke på dette som temaer som det er nødvendigt at være opmærksom på.

3. Motivation (ydre)

En vis grad af anerkendelse og forståelse af misbruget og associerede problemer, men individet tillægger dette omstændigheder uden for sig selv og ser det ikke som grund nok til at forsøge at ændre sig. På dette stadium indrømmer og accepterer individet sit misbrugsproblem, men kun episodisk, som regel i perioder med stress eller ydre pres. De opfatter, erkender eller accepterer ikke deres egen del i misbruget og de misbrugsrelaterede problematikker, men tilskriver disse problemer ydre omstændigheder uden for egen kontrol. De er bange og bekymrede angående lovmæssige, juridiske, helbredsmæssige, sociale, familie-, job- eller hjemmeproblemer. Selvom arten og alvorligheden af disse problemstillinger er forskellige for de enkelte individer og kan ændre sig over tid, bliver de stort set betragtet som eksterne faktorer som presser eller tvinger individet til at overveje eller forsøge at komme ud af misbruget med eller uden behandling. Typisk vil denne type forsøg være reduktion af brug eller stop af brug, men kun midlertidigt.

5. Klar til forandring

På dette stadium har individet en indre motivation, men har egentlig ikke accepteret behovet for behandling. De ser deres misbrug som værende akut, og at det hovedsageligt hænger sammen med andre problemer; dette resulterer i seriøse forsøg på at blive stoffri, en stoffrihed der rækker ud over adfærd eller livsstil uden behandlingsrelaterede tilbud, såsom religion, få et job, flytte til en ny by, få en ny kæreste osv. Men også overfladiske korte og afbrudte ophold i behandlingssituationer. Selvom dette stadium af klarhed med hensyn til ændring af livssituation er handlingsorienteret, er det ikke direkte rettet mod behandling. Behandling bliver set som unødvendig, eller hvis det overvejes, bliver der taget forbehold og til sidst bliver det afvist, fordi behandlingstiltag bliver set som for krævende, begrænsende, invaderende, eller ikke nødvendige. Villighed til at finde måder at forandre sin livssituation som ikke er relateret til behandling

7. Afvænning

​Afvænning handler om en afgiftningsproces som er multidimensional:

  • Fysisk: at stoppe med at indtage bevidsthedsændrende stoffer samt stoppe stofopsøgende adfærd.
  • Psykologisk: at slutte med stofrelateret tænkning.
  • Socialt: at lægge afstand til stofrelaterede individer og situationer.

På dette stadium har individet fokus på at håndtere turbulente ændringer som er associerede med at stoppe dagligt indtag af rusmidler. Disse inkluderer de typiske psykologiske og fysiologiske oplevelser af en ændret tilstand som stoftrang, stofrelateret tankegang og holdninger, men også tanker og følelser som har været undertrykt og fordrejet gennem et kronisk stofmisbrug. Toleranceniveauet for alle typer fysisk ubehag, sanseoplevelser og emotioner er fluktuerende - at have en længere periode med stoffrihed er ofte ledsaget af paradoksale humørsvingninger og kognitiv ustabilitet (f.eks lykkefølelse/depression, håb/fortvivlelse, tro/skepsis, stoftrang og ligegyldighed, modtagelighed/afvisning af behandling).

Afvænning er et aktivt prøve- og fejlstadium i det at være stoffri, som ofte undermineres af tankegang, perceptioner og følelser fra tidligere stadier. Dette kan føre til periodevis brug af primære rusmidler eller andre substanser. For de som er i restriktiv behandling/interventioner (f.eks. Terapeutisk Samfund) kan denne prøve og fejlproces i at tilegne sig stoffrihed lede til frafald tidligt i forløbet med tilbagefald til følge, ("re-use"). I mindre kontrolleret behandling, såsom forbehandling eller ambulant behandling, kan aktivt misbrug fortsætte, selvom misbruget er aftagende. Brug af stoffer i afvænningsfasen bør ses som karakteristisk i det at tilegne sig stoffrihed, modsat at forstå det som et fuldt tilbagefald, ("relapse"), som implicerer tilbagefald til misbrug efter en længere stabil periode i stoffrihed.Frigøre sig fra aktivt misbrug, farmakologisk og adfærdsmæssig afgiftning.

9. Fastholdelse i forandringsproces

Stoffrihed og personlig beslutsomhed til at opnå og vedligeholde nye holdninger, adfærd og værdier der er forbundet med stoffri livsstil. På dette stadium fortsættes stoffrihed, men med fokus på selvindsigt og styring af eget liv. Der er en dybere forståelse af egen livshistorie og egen medvirken til misbrugsadfærd, tankegang og relaterede psykologiske og sociale problemer. Der er fokus på at håndtere både de eksterne stressore (situationer som er øjebliksrelaterede) og de interne stressore (affektive og kognitive tilstande) som leder til misbrug. Dette involverer identificering af de situationer som kobler sig op mod interne stressore og modificering af karakteristiske fejlreaktioner, både emotionelt og kognitivt, som eventuelt kan lede til eller gå forud for negativ adfærd og/eller misbrug.

I tillæg til dette vil individet i dette stadium forholde sig til vigtige psykologiske og sociale mål. De implementerer planer til at forbedre deres livssituation, arbejde, relationer til andre, sundhed og dette at forholde sig til forpligtelser og ansvar. Terapi og andre tillægsstrategier bruges som støtte og vejledning til at nå disse mål og lære af sine tilbageskridt. Det sociale netværk til individet er dannet af medbeboere eller andre i samme proces (NA eksempelvis). Der er tydelige og klare holdninger med hensyn til rus og ændringsprocessen. For det første bliver rus eller misbrug opfattet som en måde at skabe en forværret tilstand på. Stofrelateret tankegang (f.eks manipulation, ansvarsløshed, manglende impulskontrol, stoftrang osv.) forekommer ikke så ofte og konkurrerer ikke med den tankegang, den indsigt og de færdigheder der er relateret til stoffriheden (f.eks. det at måtte forholde sig til realiteter og til sig selv.)

2. Ambivalens

En vis grad af problemforståelse, men ingen sammenhængende accept af konsekvenserne af fortsat brug, hverken i forhold til sig selv eller andre. På dette stadium erkender misbrugeren forbigående eller episodiske problemer, men beskriver ikke disse som misbrug, afhængighed eller overforbrug, identificerer sig ikke med andre misbrugere, er sikker på at han eller hun kan stoppe hvis han/hun selv vil, og tror ofte at det at fungere på stof er fordelagtigt for humøret eller daglige præstationer. Det betyder at individet ser fordelene i at indtage rusmidler og ikke er overbevist om, at det er umagen værd at ændre misbruget, set i forhold til hvad det kommer til at koste.

4. Motivation (indre)

Individet accepterer misbrug og problemer i forbindelse med dette og udtrykker ønske om ændring, baseret på positive og negative indre begrundelser.​

Dette stadium er karakteriseret ved "indre motivation". Individet er drevet af forskellige "indre bevæggrunde" for personlig ændring. Disse årsager er baserede på individuelle positive og negative opfattelser af sig selv og egne livsmuligheder.

Positive årsager er udtrykt i termer om egen kraft, muligheder og ønske om en ny livsstil, at åbne sig for gode ting i livet, for personlig vækst og bedre sociale og familiemæssige relationer.

Negative opfattelser er udtrykt i mere selvkritiske termer som et ønske om at mindske eller fjerne skyldfølelser, selvhad eller personlig fortvivlelse, baseret på at de sårer eller svigter sig selv og andre. Selv om motiverede individer identificerer eksterne faktorer i forhold til deres problemer, så erkender de og accepterer de deres egen personlige andel af problemerne med misbrug og misbrugsrelateret livsstil. Ofte forekommer både positive og negative opfattelser på samme tid, og den relative betydning af dette varierer fra individ til individ og også fra tidspunkt til tidspunkt.

6. Klar til behandling

Afvisning af alle andre muligheder for ændring af livssituation bortset fra behandling.

På dette stadium er individet klar til behandling og har afvist alle andre muligheder for ændring. Det betyder at man opfatter behandling som det eneste alternativ. Sædvanligvis er indre motivation og manglende succes med tidligere forsøg på at ændre sit liv den dominerende faktor til at søge behandling. De accepterer deres misbrug og de relaterede problematikker som destruktive i forhold til sig selv og andre, og specielt accepterer de at andre forsøg var utilstrækkelige, eller at de ikke fungerede. Et tydeligt tegn på dette stadium er individets klare opfattelse af, at han/hun er nødt til selv at forandre sig, og ikke bare deres afhængighed af stoffer. Ofte vil disse individer hævde, at de vil gøre hvad som helst som er nødvendigt for at opnå en ændring. De er klare til at finde ressourcer, tåle personligt ubehag og forsage rusen og stofmisbruget og den dertil hørende livsstil for at få hjælp.

8. Afholdenhed

Selvom individet er fokuseret på selvkontrol i relation til de eksterne "triggere", begynder her en selvransagelse af de psykologiske eller interne faktorer (misbrugsmønstre) som er medvirkende årsager til misbruget, men også en refleksion og reorganisering af den daglige måde at organisere sit liv på.

10. Integration og identitetsforandring

Ændringer i selvopfattelsen af social og personlig identitet. Integration er et stadium i ændringsprocessen som kommer frem hovedsageligt efter man har afsluttet behandlingen og har levet i en længere periode stoffrit "i det virkelige liv". Dette er et udviklingstrin uden noget oplagt endepunkt. Livet er en lang udviklingsproces. Den fortsatte individuelle ændringsproces er i sig selv et tegn på, at ting individet har lært gennem behandling og indlæring fortsat har indflydelse på processen, sammen med erfaringer fra helingsprocessen (recovery processen) og livserfaringer fra dagliglivet. Indsigt og mestringsstrategier fra behandlingen bliver valideret gennem bekræftende oplevelser og generaliseres til sociale og personlige situationer. Individet fortsætter sin egen behandlingserfaring og sætter dens nytteværdi og begrænsninger i perspektiv og bruger dette til at stablisere sin egen personlige vækst. På dette stadium fortsættes stoffriheden, men med fokus på selvindsigt og styring af eget liv. Der er en dybere forståelse og accept af, at stofmisbrug er uforenligt med et ordentligt liv. Etableringen i samfundet med arbejde, familie, venner og fritidsinteresser er det primære resultat i deres øjne (i højere grad end at komme sig fra afhængigheden af stoffer).​

En ændring i identitet er det tydeligste tegn på at individet befinder sig på integrationsstadiet. Der er ingen enkel markør for, hvordan en misbruger ser sig selv, men mange af de mere hyppige udtalte sociale markører som ændrer sig igennem og efter behandlingen er, at man bevæger sig fra at være afhængig til misbruger i proces (recovery proces) eller fra ikke afhængig, social afviger til almen person, fra umoden til voksen og fra antisocial til prosocial borger. Disse markører reflekterer brede ændringer i livsstil, værdier og holdninger samt en ændret selvopfattelse.

Individet føler sig ikke længere truet af mennesker som de associerer med tidligere misbrugeridentitet. De kan forholde sig til aktive misbrugere eller misbrugere i processen ud af misbrug i andre roller, eksempelvis som hjælpere, vejledere eller medarbejdere, uden at stille spørgsmål om hvem de er, hvor de er i deres egen proces. Skiftet i identitet sker gradvist og kontinuerligt - som fra barn til voksen. De har et klart billede af hvem de var, og hvem de er i dag.

Nyheder​

Beretninger fra tidligere beboere
12-07-2018
Læs hvad folk som har været i behandling på Opbygningsgården og deres pårørende har skrevet om deres oplevelser før, under og efter behandlingen.
Læs hele nyheden »
Hvad oplever man på Gården?
25-04-2018
Bliv klogere på hvad vores beboere oplever af natur og udendørsaktiviteter, når de er i behandling på Opbygningsgården, i vores seneste nyhedsbrev.
Læs hele nyheden »
Ny forening - 'Opbygningsgårdens Venner'
11-09-2017
Der er blevet stiftet en ny forening, hvis formål er at støtte beboere og pårørende i og efter behandling på Opbygningsgården.
Læs hele nyheden »

Kontaktinformation

​​Opbygningsgården

CVR: 85446010 | Årbækvej 10, 7752 Snedsted

Tlf.: 97 93 69 55  Afdeling 4B på Kragskovhede Statsfængsel: 72 55 29 39

| E-mail: info@opbygningsgaarden.dk